Til forsidenKræftens Bekæmpelse har det daglige ansvar for Mad i bevægelse - Besøg Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
[an error occurred while processing this directive]SøgningOverblik over denne hjemmeside


Madpolitik i idrætsforeningen

Flere foreninger har allerede en række erfaringer med at lave madpolitik og føre den ud i livet. Herunder kan du se deres politikker samt blive inspireret til konkrete aktiviteter.

Væk med frituren
Svømmeklub sender flaskepost


Væk med frituren!
Klik og læs 'Sund i HVB'I Himmelev-Veddelev Boldklub er de godt i gang med at luge ud i de gamle usunde vaner. Startskuddet har været at udarbejde en madpolitik, som skal skubbe medlemmernes spisevaner i en sundere retning. Holdningen i klubben er nemlig, at sunde vaner øger livskvaliteten. I boldklubben har de opstillet en række klare og konkrete mål:

  • Børn og unge skal drikke mere vand end sodavand     
  • Børn og unge skal spise mere frugt og grønt
  • Børn og unge skal kunne få de sunde mad- og drikkevarer i klubhuset

For at nå disse mål har kiosken sagt farvel til den daglige brug af friture og i stedet for budt nogle nye og sundere produkter velkommen. Så nu kan medlemmerne fx sætte tænderne i en sportsbolle, et kyllingespyd med grove grøntsager, eller de kan vælge at købe en frugtpose. 

For at få fokus på klubbens nye politik får alle holdene gratis frugt to gange og forældrene opfordres ligeledes til at støtte op om den nye linie. Forældre kan bla. hjælpe ved at huske at give ungerne en drikkedunk med, ligesom forældrene kan skiftes til at tage frugt med til kampene.

For at understøtte klubbens madpolitik og nå målene planlægger klubben en række initiativer i løbet af 2006. Frugtpose med vacuum

Læs mere:
Madpolitik - Menukort - Skema over aktiviteter - Hjemmeside om 'Sund i HVB'



Madpolitik i Køge Svømmeklub
Hvordan undgår man, at skriftlige meddelelser til vandhunde bliver plask våde, inden de bliver læst? I Køge Svømmeklub fik man en god idé i forbindelse med, at klubbens madpolitik skulle offentliggøres. Man lavede en flaskepost. Flaskeposten var samtidig en drikkedunk, der indeholdt to vigtige budskaber: Spis sundt og drik vand.

I Køge svømmeklub mener de, at svømning og sund mad hænger naturligt sammen. Og derfor vil de gerne støtte op om, at børn og unge får nogle bedre muligheder for at spise sundt.

De konkrete mål foreningen arbejder mod er, at når børnene og de unge er i klubben, skal de have mulighed for:

  • at spise flere sunde madvarer, frem for slik.
  • at få sunde produkter i Caféen.
  • at fastholde vanen med at drikke vand, frem for saftevand eller sodavand.
  • at sikre sund og varieret mad ved fællesspisning.

I Køge har de allerede mange praktiske erfaringer med at føre deres madpolitik ud i livet. Susanne Gerdts, der er Køge Svømmeklubs projektleder på Mad i Bevægelse, fortæller, at et klubarrangement i november, erstattede klubben de traditionelle pølser og brød med grovboller med kødpålæg og grøntfyld. I stedet for sodavand solgte de juice og skummetmælkskakao. Der blev solgt frugt, grovboller og stævnesnack i stedet for slik og kager. Alt i alt en meget positiv oplevelse, fortæller Susanne Gerdts.  

Susanne fortæller videre, at klubben, ved et stævne med stor succes, solgte  stævnesnack i vakuum-poser. Poserne solgte de for 5 kr. pr. stk og der blev ca. solgt 50 poser.

Susanne slutter af med at fortælle, at det var nemt med frugtposerne, fordi man kan forberede sig ved på forhånd at udskære frugt og grønt. Så når ungerne kom susende ind, stod de klar med friske forsyninger.

Læs mere:
Madpolitik - Ti gode grunde til at drikke vand - Midtvejsevaluering


Til forrige side
Mad i Bevægelse er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Direktoratet for Fødevareerhverv